Vi forhandler frø fra svenske Impecta. Frøfirmaet producerer selv frøene under nordiske klimaforhold, og når det kommer til grønsagsfrøene har de også prøvesmagt afgrøden for at sikre sig, at kvaliteten er god. Vores frøsortiment indeholder bla. økologiske frø og kulturarvsfrø, som er bevaringsværdige, robuste og dejlige sorter, der kan være hundrede af år gamle.

I foråret har vi økologiske læggekartofler og sætteløg. Du køber dem i løs vægt og derfor kan du får du lige det antal, som du skal bruge til dit jordstykke, altanen og potterne. 

I 2017 har vi følgende økologiske kartoffelsorter:
Allians: God salatkartoffel. Skimmelresistent. Kan lagres til langt hen på foråret.
Bellinda: Delikatesse-sort med fremragende smag. Nematoderesistent og god skimmelresistens. God til lagring.
Bellana: Meget fin smag. Kan under rette forhold lagres helt frem til juni det følgende år. Nematoderesistent, god skimmelresistens.
Ditta: Velsmagende, fast salatkartoffel. Potentiale for højt udbytte. God skimmelresistens. Trives bedst ved lavt kvælstofniveau. God til lagring.
Milva: Meget velsmagende og fast kartoffel. Kan lagres til hen på foråret. God skimmelresistens.
Sava: Gammel dansk sort med god skimmelresistens. Fast kartoffel. God til lagring. Bør hyppes godt. 
Æggeblomme: Gammel dansk sort. Kuglerunde kartofler med gult kød og en unik smag. Sen sort.

Desuden har vi ubejdsede Asparges læggekartofler.
 

Efterhånden som sæsonen skrider frem, hjemtager vi økologiske udplantningsplanter til køkkenhaven og drihuset: Chili, tomater, krydderurter, agurker, grønkål, porrer, selleri mm.

Frugttræer, bærbuske, stauder, krydderurter, buske og andre planter hjemtager vi primært fra danske gartnerier.