Velkommen

 

Velkommen til Lottenborg Have

Lottenborg Have er en lille, hyggelig landejendom i det grønne område mellem Ballerup og Jonstrup.
Her producerer vi frugt, grønt, urter og blomster, og honning i mikroskala og på bæredygtig vis. Vi anvender organisk gødning i produktionen og pesticider har ingen gang på stedet.

Lottenborg Have ER en have. En stor en af slagsen, cirka 3,5 hektar, hvor vi gerne vil have størst mulig frodighed og liv af vilde dyr og planter. Vi tilplanter noget af jorden med kultur- og naturplanter for at fremme fødetilgangen for insekter og fugle, og andre områder er vi ved at omdanne til blomsterenge. 

I sommersæsonen holder vi åben have, hvor du kan gå en tur selv eller følge med på en rundvisning. Det vil også være muligt at købe lidt af sæsonens afgrøder med hjem.

Følg os på Facebook og Instagram, så bliver du opdateret med åben have-arrangementerne. Vi vil også være at finde med jævne mellemrum på Bondens Marked på Østerbro. 

ÅBEN HAVE SØNDAG D. 12. MAJ 2019 KL. 11-15
Guidet tur kl. 13.

ÅBEN HAVE SØNDAG D. 16. JUNI KL. 11-15.
Guidet rundvisning kl. 13.

ÅBEN HAVE SØNDAG D. 25. AUGUST 2019 KL. 11-15
Guidet rundvisning kl 13.